Den værdsættende organisation
Lyt til organisationens stemmer. Tales der værdsættende eller med fejlfindingsstemmer i krogene, i kontorerne og på direktionsgangen? Kommunikation er et kernepunkt i forståelsen af organisationer. Og ved at sætte fokus på sprog og på de relationer, der skabes, når vi kommunikerer, åbnes for muligheder og mangfoldighed, pointerer et fint tobindsværk om værdsættende samtaler
Frøene til forandring findes i de spørgsmål, vi stiller, i det vi taler om, og i de historier vi fortæller i organisationerne. Og nysgerrige samtaler og værdsættende dialog kan blive vigtige værktøjer til forandring – for ikke at sige forvandling. Appreciative inquiry, den anerkendende eller værdsættende undersøgelse, er også i Danmark ved at vinde frem, når der skal organisationsudvikles i såvel private virksomheder som i det offentlige.
Der er kommet flere gode bøger om metoden de seneste år, og nu
udgiver Psykologisk Forlag et tobindsværk, der i første del gør
grundigt rede for også teorien og filosofien bag den, og som i anden del
- gennem en række danske og udenlandske cases -
demonstrerer, hvor meget udvikling, der kan ske, når man arbejder
med metoden i praksis.
Hjørnestenen i appreciative inquiry, som de tre redaktører af og
medforfattere til de to antologier vælger at oversætte til værdsættende
samtaler, er nysgerrighed. En konstruktiv, undersøgende tilgang til
organisationen og til de mennesker, der udgør den. En nysgerrighed efter
at finde ud af og systematisere alt det, folk gør godt frem for – som
man oftest gør – at koncentrere sig om det, der er gået galt og at
lede efter årsager. Det handler om at gøre op med det traditionelle
fokus på fejlfinding i fortiden og i stedet skabe fremtiden ved hjælp af
visioner og ved at beskrive forestillinger, metaforer og drømme hos den
enkelte og i hele organisationen.
På opdagelse i organisationen
Kernen i en værdsættende proces er 4D-modellen, hvor man konkret arbejder sig igennem fire faser: Discovery, Dream, Design og Destiny. Først beskriver man de betydningsfulde øjeblikke og succesfulde erfaringer, der giver organisationen liv. Derefter formulerer man - med succeserne i bagagen - sine håb og drømme for fremtiden. Så beskriver man, hvordan organisationen ser ud, når visionerne er realiseret, og i fjerde fase implementerer man.
I virkeligheden er metoden enkel, og det er først og fremmest
perspektivet og tilgangen, der adskiller den fra andre velkendte
organisationsudviklingsmetoder som f.eks. fremtidsværkstedet.
I den værdsættende undersøgelse, sætter man ikke fokus på det, der
ikke virker, men på det, der virker og på at tale om det, der virker for
at skabe mere af det. Eller som forfatteren til et af kapitlerne i første
del, Allan Holmgren, pointerer:
”Et problem kan ikke løses ved at studere det; så bliver man højst ekspert i at studere problemer og fikseringer i sproget og ikke i at skabe muligheder og sproglige åbninger. Den kreative person taler ud over sine problemer og har sprog om det nye på den anden side af det fastlåste og ikke-fungerende.”
Når man lytter til sproget og stemmerne i organisationen kan det selvfølgelig ske, at man støder på problemer i form af konflikter, magtkampe, vrede og ærgrelser, og at tage problemer alvorligt er også en måde at anerkende eller værdsætte organisationens medlemmer på. Men problemerne får ikke lov at fylde som problemer, og man sætter ikke al energi ind på at løse dem. Man forsøger ikke desperat at finde svar. Man stiller spørgsmål. Konstruktive spørgsmål, der fører organisationen fremad.
Bag ethvert problem befinder sig en frustreret drøm, er holdningen, og
ved hjælp af værdsættende dialog forsøger man at gå bagom og ned
under problemerne, at finde ind til de drømme, der er blevet frustreret
og få dem til at folde sig ud. På den måde sættes en proces i gang, og
der skabes en anerkendende cyklus, der vokser. Langsomt kan et nyt
verdensbillede gro frem. En ny etik, et nyt værdisæt, et nyt
medarbejder- og menneskesyn.
Økosystem
Metodisk er værdsættende samtaler først og fremmest udviklet og
viderudviklet i USA og England af bl.a. David L. Cooperrider, Peter Lang
og Diana Whitney, der alle bidrager med væsentlige kapitler i første
bind.
Filosofisk og teoretisk tager værdsættende samtaler udgangspunkt i
systemteori og i socialkonstruktionismen, der peger på at viden først og
fremmest dannes i sociale interaktioner, samt i bl.a. Wittgenstein, der
siger, at sproget skaber verden. Mening er således en fælles
konstruktion, og det er gennem sproget relationer skabes og organisationer
formes. Med andre ord flyttes fokus – som det lidt poppet påpeges - fra
”jeg tænker, derfor er jeg” til ”vi kommunikerer, derfor er vi”.
Synsvinkelskiftet medfører et grundlæggende skift i
organisationsmetafor. Fra maskinmetafor til en fortælling om
organisationen som et levende økologisk system, skriver Charlotte
Dalsgaard i et centralt kapitel om sprog og virkelighed i organisationen.
Skiftet medfører et helt andet beslutningssystem, hvor viden ikke er
noget, man holder for sig selv, men noget, man deler med andre, og ved det
økologiske forstås et moralsk og etisk ansvar, der rækker ud over det
kortsigtede resultat. Bæredygtighed, ansvarlighed – og værdibaseret
ledelse bliver nøgleord.
Overskudssprog
Mangel- og underskudssprog ses som uheldigt arvegods fra industrisamfundets linenære organiseringsmåder, der slet ikke passer til vidensamfundet. Det betyder ikke, at man altid skal tale positivt, men ved at tale om det, organisationen er god til, grundlægges et overskudssprog, som egner sig fremragende til nutidens netværksorganisering med kompetente, selvledende medarbejdere, der ønsker udfordringer og konstruktivt modspil fra ledere med vision, passion og integritet. Og har man helhedsperspektivet for øje, er interesseret i udvikling og bæredygtighed, kan værdsættende samtaler blive organisationens normative praksis, pointeres det.
Når man lytter til organisationens stemmer, kan man finde ind til de
– ubevidste – kommunikationsmønstre, der udgør dens klangbund og
udtrykker dens værdier og etik.
Mange steder baserer kommunikationsmønstrene sig på en dualistisk
tankegang, hvor nysgerrigheden er gået til grunde i kategoriseringer og
dem-og-os-tænkning. Det er mønstre, der underminerer organisationer, men
hvor man ved at blive bevidst om sproget og koncentrere sig om muligheder
kan begynde at bygge bro over stereotypier og fordomme, anerkende
hinandens værdier og se dem som udtryk for mangfoldighed.
Mens det første af de to bind overvejende er en indføring i teori og
metode, består bind to først og fremmest af empiri i form af 16 cases,
der beskriver, hvordan værdsættende samtaler har forandret, nærmest
forvandlet, mennesker, afdelinger eller hele organisationer.
Værdsættelse i praksis
Bogens cases er hentet fra både ind- og udland, private virksomheder,
offentlige organsiationer og non-profit-organisationer.
Et bredt og illustrativt udvalg af fortællinger om værdsættelse og
forandring, hvoraf mange giver sus under håret i form af stof til
refleksion og inspiration til selv at gå i gang. Det gælder ikke mindst
casen om noget så prosaisk som en virksomhed i Colombia, der producerer
bremser til biler. Fabrikken begyndte med værdsættende kundeundersøgelser,
fortsatte med at skifte det interne underskudssprog ud med overskudssprog
og udviklede i løbet af processen en helt ny social ansvarlighed i
forhold til lokalsamfundet. Fra non-profit-delen inspirerer bl.a. Bliss
Browns berømte fortælling om Imagine Chicago, forandringen af en hel by,
og fra offentlige organisationer bidrager Peter Lang og Elspeth McAdam med
skelsættende erfaringer fra deres arbejde med såkaldt svage skolebørn
og med netværks- og partnerskabsarbejde mellem skole, familier og
lokalsamfund. Erfaringer, der burde være pligtlæsning ikke bare for
skoleledere, men for alle ledere, der – i samskabelse med deres
medarbejdere – ønsker at forvandle kulturer med stress, højt sygefravær
og udbrændthed til sunde organisationer.
I bind to vover redaktørerne et øje, idet de bevidst har valgt at skrive mere begejstret og mindre kritisk, akademisk. Vel vidende at det måske kan virke stødende, i hvert fald i Danmark, men som det understreges, er begejstringen ”en del af det teoretiske grundlag for værdsættende samtaler.” Og skulle man have svært ved at sluge så meget entusiasme på en gang, behøver man jo ikke læse samtlige eksempler i ét hug.
Charlotte Dalsgaard, Tine Meisner & Kaj Voetmann (Red.): Forvandling. Værdsættende samtale i teori og praksis (304 sider) og Værdsat. Værdsættende samtale i praksis (344 sider) Psykologisk Forlag, Erhvervspsykologiserien, ISBN 87-7706-291-4 og 87-7706-341-4. Pris 348 kr. pr. bind, eller samlet 598 kr.
Boganmeldelse i Børsen 30. august 2002
