Slip anerkendelsen løs

Jo mere vi fokuserer på problemer, desto flere problemer er vi tilbøjelige til at skabe. Vi kortlægger og analyserer problemer, vi opstiller løsningsmuligheder og lægger handlingsplaner. Gradvist bliver vi så optagede af fejlfinding og problemløsning, at vi kommer til at se selve organisationen som et problem, der skal løses.

At være i stand til at analysere og løse problemer er selvfølgelig vigtigt, og mange virksomheder mestrer i dag denne kunst næsten til fuldkommenhed. Men koncentrerer man sig om problemer, sker der en mental fastlåsning i måden, vi konstruerer virkeligheden på, hævder forfatterne til bogen ”Slip anerkendelsen løs”.

Under alle omstændigheder er fejlfinding ikke tilstrækkelig, når det handler om udvikling af organisationer i nutidens vidensøkonomi.

I en verden gennemsyret af forandring og krav om fornyelse er grænsen for selve den klassiske, lineære udviklingstænkning ved at være nået. Og den lader sig ikke overskride ved fortsat at finpudse og lave nye varianter af kendte metoder som BPR, TQM og balanced scorecard, der har været mantraer i erhvervslivet de senere år. Udfordringerne består i dag i at bevæge selve vores tænkning. Selve forståelsen af, hvad udvikling er og af, hvordan fornyelse skabes.

Om det er rigtigt eller forkert at fokusere på problemløsning er i grunden uinteressant, understreger forfatterne til den lille, inspirerende bog. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke konsekvenser, det har at fokusere på problemer. I hvert fald er det en undersøgelse værd, hvad der sker, hvis vi for en stund lader dem ligge og bevidst og systematisk fokuserer på organisationens styrker, højdepunkter og ressourcer, pointeres det.

Anerkendende undersøgelse

Bogen gør gennemgribende op med paradigmet om at det mest effektive, rationelle og sikre er at udvikle evnen til at løse de problemer, der opstår i organisationer. Tværtimod har problemfokuseringen det med at udvikle et særligt sprog, kendetegnet ved underskud, beskyldninger, bebrejdelser og skam. Der skabes en os-og-dem-tænkning, der holder energien nede og på længere sigt undergraver organisationens immunsystem.

Frem for at analysere og forklare løsrevne dele af organisationen, handler det om at opleve organisationen som et hele. Som et system af kommunikative processer, en ”fortælling” eller et mytologisk skuespil der opføres og udvikles dag for dag. Og i forlængelse heraf at se det som ledelsens fornemste opgave at skabe forbindelse, sammenhæng og udviklingsretning for organisationen og dens fortælling. At tilføre mening mellem den enkelte medarbejder og de processer og resultater, der skabes i organisationen.

Som en nøgle til at forstå og forny organisationer introducerer forfatterne ”Appreciative Inquiry”, AI; den anerkendende eller værdsættende undersøgelse. Teoretisk og metodisk henter bogen inspiration i det udviklingsarbejde som bl.a. Cooperrider, Whitney, Barreth og Lang har gennemført i de seneste ti år, primært i USA og England. Og forfatterne, der arbejder som konsulenter for private og offentlige organisationer, har i en årrække arbejdet med at fordanske og videreudvikle metoden og bl.a. benyttet den i det omfattende organisationsudviklingsprojekt ”Slip HK’erne løs”, som de for nylig fik Dansk Kommunikationsforenings pris for.

Fortæl de gode historier

Det handler ikke om at negligere de problemer der er, men det handler om at zoome ind på det positive, der også er der – side om side – med det negative. Mister en virksomhed f.eks. kunder, vil man med traditionel problemløsning undersøge, hvorfor kunderne svigter. Men hvorfor ikke sætte fokus på det, der bygger op og skaber energi, lyder bogens grundlæggende og enkle budskab, der bl.a. bygger på teori om organisationer som sociale konstruktioner og på tesen om at når vi forstærker de positive billeder af virkeligheden, vil vores handlinger begynde at lægge sig op ad dette billede. Med den anerkendende undersøgelse vil man derfor spørge de tilbageværende kunder, hvad det er, de sætter pris på ved de ydelser og den service de får og så bevidst gøre mere af dette.

Fokus rettes mod det, der virker, frem for det, der ikke virker. Det betyder ikke, at man ikke retter fejl, men den positive, anerkendende tilgang bliver kernen i forandringsprocessen for at vinde nye kunder og markeder.

Frustrerede drømme

Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm, lyder grundantagelsen bag den anerkendende undersøgelse, og arbejdet går derfor ud på at finde ind til drømmene og virkeliggøre dem. Et grundspørgsmål bliver således: Hvor henter organisationen i dag sit liv og sin energi? Og på individplan handler det om at sætte ord på det, man sætter pris på ved sig selv, sit job og sin arbejdsplads og om at fortælle om situationer, hvor arbejdet i særlig grad er lykkedes.

Interviews, dialog og historiefortælling er centrale aspekter i arbejdsmetoden og det er vigtigt at topledelsen sætter sig i spidsen for processen og at alle relevante involveres og bliver medskabere af og medejere af de udviklingstanker, forslag og ideer, der sættes i spil.

Benytter man den anerkendende undersøgelse, går man konkret gennem fire faser, kaldet ”4-D-modellen”: Discovery, Dream, Design og Destiny. Først beskriver man ved hjælp af højdepunkter og succesfulde erfaringer det der giver organisationen liv. Medbringende det bedste fra fortiden formulerer man derefter sine håb og drømme for fremtiden; konkret formuleres de i nutid, fordi det i sig selv understøtter troen på at det kan lade sig gøre. I designfasen udarbejder man præcise udsagn om, hvordan organisationen ser ud, når visionerne er realiseret og endelig fører man de konkrete udsagn ud i livet. Og det er ikke mindst her, ledelsen har en vigtig opgave i at holde visionen for øje, koordinere og støtte den samlede udviklingsproces og sikre at der følges op på de beslutninger, der er truffet.

Stram og fleksibel ledelse

Alt efter temperament kan AI-tænkningen forekomme provokerende eller enkel og ligetil, grænsende til det banale. Anlægger man et anerkendende perspektiv, kan man udmærket forestille sig, at - som forfatterne hævder – ”det virker”. Men også at det – som det understreges – kræver omhyggelig forberedelse, nøje udarbejdelse af spørgeguides og en på én gang stram og fleksibel procesledelse.

Metoden kan ikke ukritisk og jubeloptimistisk bruges til hvad som helst, og i nogle organisationer kan problemerne være så altdominerende, at man er nødt til at give dem plads, inden man introducerer den anerkendende undersøgelse. Det er altså ikke en ny vindundermikstur til syge organisationer. Omvendt illustreres det, hvordan nedslidte organisationer ved at blive bevidst om sproget som virkelighedsskaber og ved at fortælle nogle nye historier langsomt men sikkert har transformeret negativ og aggressiv energi til produktiv kraft og fælles billeder af fremtiden.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med organisationsudvikling, dvs. ledere, medarbejdere, interne og eksterne konsulenter. Med dens metaperspektiv og værdsættende tilgang samt dens fokus på læring og historiefortælling ligger metoden i naturlig forlængelse af begreber som den lærende organisation og den udtryksfulde organisation. Og umiddelbart virker den som en brugbar metode til værdibaseret organisationsudvikling, hvor man fortæller inspirerede historier, der kan være med til at genskabe eventyret og entusiasmen i virksomheden.

Bogen er krydret med relevante eksempler og cases fra såvel private som offentlige virksomheder og organisationer. Den er skrevet i et enkelt, tæt og levende, nærmest begejstret sprog, som aldrig kammer over, og det eneste, man ærgrer sig lidt over er, at forfatterne – når nu de var i gang med fordanskningen – ikke også har oversat selve begrebet appreciate inquiry. Hvad er der i vejen med ”anerkendende undersøgelse”? På den anden side, hvorfor gøre det til et problem - når man kan anerkende det spændende udviklingsarbejde, forfatterne har foretaget. Og anbefale at bogen slippes løs i såvel livstrætte organisationer som i dem, der har mod på men også står lidt famlende over for de mange udfordringer i forandringernes tidsalder.

Mads Ole Dall & Sonja Hansen (Red.): Slip anerkendelsen løs – appreciative inquiry i organisationsudvikling. Forlaget Frydenlund. Isbn 87-7887-075-5.

Boganmeldelse i Børsen 12. januar 2001.