Stillingsannoncer sender signalerStillingsannoncer
sender signaler Mens flere og flere private virksomheder bliver bevidste om, hvor vigtig en stillingsannonce er som imageskaber, står det stadig sløjt til i det offentlige. Det er som om årtiers arbejde med at udvikle den offentlige information og kommunikation er gået sporløst hen over stillingsannoncerne. Mange kommuner arbejder seriøst med serviceinformation og borgerkommunikation, mens der tilsyneladende stadig gribes i gamle skuffer, når der skal annonceres efter ledere eller medarbejdere. Og det er triste historier, der fortælles om de kommunale arbejdspladser: ”Efter 30 år går vores kommunaldirektør på pension og vi søger derfor hans afløser” lyder en typisk indgangsbøn til en af de kommunale stillingsannoncer, man finder i aviserne eller Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. En indledning, der måske nok fortæller en historie om tryghed i ansættelsen, men som samtidig oser af stilstand og ”vi plejer”. Og hvad så? er der formentlig nogle,
der tænker. Det handler jo ikke om pop og fancy firefarver, og ”vi får
jo ansøgere nok” er ofte hørte indvendinger, hvis man påpeger, at der
kan ligge et problem i, at de kommunale stillingsannoncer ser ud, som
de gør. Men argumenterne holder ikke vand. Dels er der langt fra status
quo til det oversmarte. Dels er det ikke så sikkert, at kommunerne bliver
ved med at få ansøgere nok. For ikke at tale om at få de rigtige ansøgere
til fremtidens jobs. Ledelsens ansvar
Selvfølgelig skal stillingsannoncer ikke males med brede farveladepensler eller fyldes med smarte managementord. Det er slet ikke det, det drejer sig om Det handler også om at give det tunge, passive sprog et serviceeftersyn og om at overveje skrifttyper og lay-out. Men først og fremmest handler det om at kommunerne betragter ansættelser og dermed stillingsannoncer som et vigtigt anliggende på ledelsesniveau. Fremfor at se det som en ren rutinesag, som en informationsmedarbejder eller assistent kan ekspedere med udgangspunkt i tidligere annoncer. I disse år hvor moderne tænkende
virksomheder er uhyre bevidste om at ansættelsen af medarbejdere med de
relevante kompetencer er afgørende for at overleve på et marked under
stadig større konkurrence, er også kommunerne nødt til at arbejde langt
mere strategisk med deres mission og vision. Og netop ansættelsen af kommende
ledere eller nøglemedarbejdere er en god anledning til at stille sig selv
en række spørgsmål som: Hvem er vi, hvad står vi for, hvilke værdier arbejder
vi for i vores kommune, hvilken kultur ønsker vi at udvikle på arbejdspladsen
og hvilke ledere og medarbejdere har vi brug for til at give borgerne
den professionelle myndighedsudøvelse og service, de har krav på og ret
til? Fremtidens arbejdskraft stiller
krav
Kommunerne er under pres fra mange sider. Hele den offentlige sektor befinder sig i dag i en markedsgørelsesfase, som kræver en helt anderledes service- og modtagerorienteret holdning til borgerne. Og i løbet af de næste fem-ti år skal i titusindvis af kommunalt ansatte på pension – samtidig med at det er små ungdomsårgange, der søger ud på arbejdsmarkedet. Og skal kommunerne have fat i fremtidens arbejdskraft, må der en helt anden bevidsthed til end den, der i dag kommer til udtryk i langt de fleste kommunale stillingsannoncer. Signaler om kommunale stillinger
som nogle, man har indtil folkepensionen sælger ikke mange billetter til
fremtidens dygtige og kræsne ledere og medarbejdere. Det ansøgerne i dag
finder attraktivt er tværtimod udfordringer, fleksibilitet, mulighed for
faglig og personlig udvikling og det at man med sin arbejdsindsats kan
være med til at ”gøre en forskel”. Skal kommunerne have en chance for
at få fat i de kommende, krævende og kompetente ledere og medarbejdere,
er det altså anderledes historier, der skal fortælles i de stillingsannoncer,
der slås op: Historier om hvad kommunen står for, hvilket borger- og medarbejdersyn,
man arbejder udfra, hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder, der er
på arbejdspladsen og i det enkelte job. Målrettet modtageren. Formidlet
kort og præcist. Renset for såvel kancellisprog som popord. .Kronik i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner august 1998
|